Informationside til medarbejdere

Vi ønsker at Tollundgaard skal være et folkeligt sted, hvor alle gæster er velkomne, og hvor man som indbygger i Silkeborg, mindst kommer forbi en gang om året.

Vi gør os umage​ med 10 ud af 10 gange, at leverer et godt produkt og en god imødekommende service.

Vi skal som virksomhed altid være i bevægelse.

Når man arbejder på Tollundgaard, så er man i en virksomhed med mange grene. Man skal vide og kunne mange ting.

(golf, minigolf, juletræer, selskaber, overnatning, fiskeri, autocamper, udskænkning af fadøl, vores værdier.)

Der er derfor virkelig meget læring i jobbet. Vi forventer ikke man kan alt fra starten, men vi forventer en lyst til at lære.

Det er naturligvis svært at vide, hvad man skal vide, derfor denne side.

​Gennemlæs den løbende i din oplæring og efterfølgende. Her er praktiske tip og vores værdier.​

Fremmøde

Det skal være rart at møde på arbejde. En god tone er vigtig for os.

Tømmermænd og træthed harmonerer naturligvis ikke med vores værdier om god service. Har du noget i kalenderen, så få byttet din vagt i god tid.

Kig evt. i Smartplan App inden, så er du forberedt på eventuelle arrangementer på dagen.

Golfudstyr

Ved omklædningen på kontoret er der hylder med golfbags inkl. udstyr

Hver bag er udstyret markeret med et nummer, så alle jern i tasken har samme nummer. 

Vi har damesæt, herresæt, venstrehåndssæt og juniorsæt 

Bag m/ udstyr ​

Ved udlejning er prisen for 1 golfbag med udstyr kr. 50,- 

Efter hver udlejning skal man tjekke at alle jern har samme nummer, så det ikke er blevet rodet rundt i taskerne. 

Tjek også alle lommer for personlige ejendele, snacks og vandflasker. 

Trolly

Det er også muligt at leje en trolly/vogn til sit udstyr.

Vi har fire trolleys som står ved væggen efter dametoilettet. 

Leje af trolley kr. 35,- uanset antal huller 

Udlejning af golfudstyr til driving range

​Udlejning af familiebag kr. 50,- 

Familiebagen er med blandet herre, dame og junior udstyr. 

Den kan lånes af familier, grupper eller selskaber som skal en tur på driving range.​

Golfbil / Buggy

En golfbil kaldes af golfspillere buggy.

Golfbilerne kan udlejes til medlemmer og gæster, som skal ud på banen.

Vi har tre golfbiler som er parkeret i laden med golfudstyr.

Golfbilerne skal altid parkeres i midten af laden og sættes til strøm. Den sorte golfbil skal stå i midten.

Priser

Der er fire priser for udlejning af golfbiler:

9 huller kr. 200,-

18 huller kr. 250,-

9 huller aftalepris medlem 65,-

18 huller aftalepris medlem kr. 130,-

Medlemmer som har afleveret en lægeerklæring til Lene kan få leje af golfbil til aftalepris.

Forvent at medlemmer og gæster skal betale fuld pris, medmindre andet nævnes ved reservation og betaling.

Reservation

På PC i receptionen ligger et Excel ark med booking af golfbil.

Ved reservation skrives navn, antal huller og tidspunkt i skemaet.

Lukning af Tollundgaard

Hver aften skal Tollundgaard lukkes og låses af.

Når alle arbejdsopgaver er klaret, går du en runde for at tjekke, at alt er klar til åbning dagen efter.

Det er vigtigt at tjekke følgende:

Opvaskeren er slukket

Der er opdækket til morgenmad dagen efter

Golfbilerne er sat til strøm

Lyset er slukket i hallen, i klubhus, i festsale, flaskerum og kølerum

Airconditions i udsigten, store festsal og køkken er slukket

Hovedindgangen låses

TV slukkes

Alle døre og vinduer i festsale lukkes og låses

Springvandet slukkes

Omstilling af telefon

Tast *72<nummer til den der skal viderestilles til> Ring op

En telefonsvarer oplyser nu at telefonen er viderestillet

Alarmtilkobling

​Tast 1509E

Tryk 3 vælg

Alarmen påbegynder nedtælling og døren lukkes og låses

Nøgle

Nøglen til aflåsning ligger i kurv på sodavandskøleskabet.

Hvis nøglen er væk, findes den i Mikaels postkasse på hovedhuset

Golfbanen & greenfee

Banen er en 9 hullers golfbane.

Der er to udslagspunkter (teesteder) på hver hul. Dette betyder at man kan gå 18 huller.

Gæsterne går ni huller af to omgange med to forskellige udslagspunkter.

Banen er en skovbane i let kuperet terræn.

Dame og herre spiller fra samme teested på alle huller.

Alle skal booke tid inden de går ud på banen.

Dette er for at sikre et godt flow på banen.​

Baneforhold

Fra først i april og frem til ca. november måned spiller vi efter sommerforhold. 

Fra november til april spiller vi efter vinterforhold. 

​Det betyder, at der slås ud fra vinter teested, spilles fra grønne måtter på fairway 

og at alle skal have bærebag, da der ikke må benyttes vogne på banen.

Greenkeeperen, Martin, bestemmer hvilke forhold gæsterne skal spille under. 

Når vi skifter baneforhold alle ansatte besked. 

Greenfee betaling

Alle gæster skal betale for at spille på banen.

Efter tidsbestilling skal gæsterne afregne i klubkassen.

Sommerpriser

9 huller kr. 180,-

18 huller kr. 250,-

Vinterpriser

9 huller kr. 150,-

18 huller kr. 200,-

Vi har ingen rabataftale med andre klubber så alle gæster uanset alder betaler samme pris.

Golfpakker

Vi har fire golfpakker. Pakkerne er tilgængelige for alle besøgende og overnattende gæster. 

 

Lille golfpakke

​1x polet til driving range + (eventuel lån af golfudstyr)

1x entre til 18 hullers minigolf

​Pris kr. 99,-​ pr. person

Mellem golfpakke

​1x polet til driving range

1x entre til 18 hullers minigolf​

1x 9 hullers greenfee

Pris kr. 249,-​ pr. person

Stor golfpakke

1x polet til driving range

1x entre til 18 hullers minigolf​

1x 9 hullers greenfee​

1x 18 hullers greenfee​

Pris kr. 469,-​ pr. person

Weekend golfpakke

2x poletter til driving range

1x entre til 18 hullers minigolf​

1x 9 hullers greenfee​

2x 18 hullers greenfee​

Pris kr. 699,-​ pr. person

Smartplan​

Vagtplan og information om hvad der sker på Tollundgaard findes via Smartplan

Vagtplan

Åben smartplan app. Gå til vagtplanen.

Der er vagtplan ca. 2 måneder frem ad gangen.

Vagtplanen laves i samarbejde. Dvs. at vi hver anden måned sætter os sammen og laver den næste vagtplan.

Vagtbytte

Alle medarbejder oplysninger findes i smartplan.  Vagter byttes indbyrdes via Smartplan.

Ferie

Ferieønsker anmodes via smartplan.

Vi imødekommer ofte alle fri- og ferieønsker​

​Jo tidligere ønsker sender, jo nemmere er det at få vagtplanen til at gå op.

Beskeder

Informationsbesked mv. sendes ud via 'Beskeder' fra Smartplan.

Tjek derfor jævnlig om der ligger en besked derinde.

Affaldssortering​

Vi skal affaldssortere alt affald. 

Affalds kategorier

Metal/Plast/Kartoner

Restaffald

Madaffald 

Glas

Pant 

Affald fra lejlighederne bortskaffes som restaffald. Det skal ikke sorteres i flere kategorier. 

Tømning af affaldscontainere

Bestilling af tømning skal vi skal gøre (Restaffald kører automatisk)

Er containerne ved at være fyldte, ligges en seddel ved computeren på kontoret om ønsket tømning.

Sirvoy

​​Sirvoy er vores booking system for overnattende gæster. 

Log ind

Åben Sirvoy.com
​ Indtast brugernavn: Mikael 

Kode Golf8600.

Overblik

Gå til kalender: Her kan man se hvilke bookinger der er. 

Gå til 'Reservationer' - Tryk på Check-ud: Her kan man se hvilke lejligheder der skal rengøres i dag. Tjek før rengøring at alle lejligheder har afregnet. 

Gå til 'Reservationer' - Tryk på Check-ind: Her kan man se hvilke ankomster der er i dag. 

Her fremgår det også hvis lejlighederne skal have morgenmad, tidlig ankomst mv.

Overnatningerne er tilgængelige på Hotels.com, Booking.com og på vores egen hjemmeside. 

På hver booking, vil det fremgå hvor bookingen er fra. 

Er bookingen lavet af 'Hjemmesidebygger' har gæsten booket og afregnet via vores hjemmeside. Er bookingen fra 'Booking.com' eller 'Hotels.com' er den ofte afregnet online til platformene. 

Er bookingen lavet af 'receptionen' er bookingen ikke afregnet og skal hermed afregnes senest ved afrejse. 

 

Lav ny booking:

Gå til 'Ny reservation' - Vælg dato for ankomst og afrejse samt antal gæster - Tryk søg 

Vælg hvilken lejlighed gæsten skal bookes ind i.

Vælg evt. tilkøb i form af morgenmad, opredning mv. - Tryk næste 

Udfyld gæstens oplysninger (Navn, mail og telefonnummer)

Tjek at alle oplysninger er udfyldt korrekt. 

Tryk 'Reserver nu'. 

Bookingen er hermed godkendt og der er automatisk sendt bekræftelse til gæsten. 

Annuller booking:

Bookinger fra Hotels.com eller Booking.com skal afbestilles direkte dertil. 

Er bookingen lavet af 'hjemmesidebygger' eller 'receptionen' kan man klikke ind på reservationen og annullere den. 

Alle reservationer skal afbestilles senest dagen før ankomst. 

Tilføj tilvalg

Gæsterne kan ringe og ønske at tilføje morgenmad, golfpakke mv.

Gå til reservationen - Tryk på 'Tilføj tilvalg' 

Vælg tilvalg - Tryk 'Gem'. 

​​

Henvendelser fra gæster og andre interesserede

Hvis der kommer gæster i huset som er interesseret i at afholde et arrangement, fest eller andet
​er det meget vigtigt at vi møder dem med åbne arme. 

Alle er velkommen til at kigge sig omkring og forhåbentlig  få lyst til at holde fest. 

Besvar spørgsmål så godt som muligt

Henvis dem til at vi får deres oplysninger (Navn, telefonnummer og evt. dato for fest),
​så Lene kan kontakte dem snarest. 

Tjek evt. datoen i kalenderen for at se om vi er ledige.

Ryge- og alkoholpolitik samt mobiltelefoner​

Rygning

Indenfor på Tollundgaard er det et røgfrit område. Det er tilladt at ryge udenfor.
Rygepausen indlægges i sammenråd med øvrigt personale, som er på vagt.

Alkohol

Det er forbudt at indtage alkohol i arbejdstiden.
Derudover anses det ej heller at være acceptabelt at møde på vagt med tømmermænd.

Mobiltelefoner

Mobiltelefonen befinder sig i garderoben under vagten.
Det er ikke tilladt at bruge mobiltelefon mens du er på vagt.
Dette er med undtagelse af, når du gør lejligheder rent. Her må du gerne høre musik mv. i høretelefoner.

Mad og drikke på job

Når du er på vagt, må du tage sodavand, juice, saft, vand og varme drikke efter behov.

Du må også tage mad fra restevognen til frokost og aftensmad. Hvis der intet er på restevognen, må du varme et stykke brød eller tage rugbrød. Pålæg, ost og grønt tages fra kølerum.

Sandwich og rugbrød

Vi kan altid lave en sandwich til gæsterne.

Derudover skal der altid være rugbrød til morgenmad og personalemad.

Klargøring sandwich

Hent følgende fra køl- og frostrum:

1 urtestykke

10-12 stk. kylling

2 stk. bacon

4 skiver agurk

4 skiver tomat

1 skive rødløg

2 store blade salat

Urtedressing

​​

Tænd ovnen på 180 grader damp 2
Put urtestykke, bacon og kylling i ovnen.

Efter 10 minutter tages urtestykket og ud og smøres med urtedressing på begge stykker.

Læg herefter salat og grønt i, samt kylling og bacon. Læg låg skrå på sandwichen. Færdig!

Rugbrød

Rugbrød findes i bageposer i hvid fryser.

Brødet bages i bageposen ved 100 grader damp 2 i ca. 70 minutter.

​​

​Indtjekning af gæster

På ankomstdagen modtager alle gæster en ankomstmail, hvor det fremgår hvilken lejlighed de skal bo i samt hvordan man finder frem til Tollundgaard. 

Mange gæster kommer sent og tjekker selv ind i lejligheden. 

Ankomst i åbningstiden

Ankommer gæsterne i vores åbningstid vil de komme til receptionen. Her skal alle mødes med en velkomst og et smil. 

Spørg gæsten, om hvad vi kan hjælpe med. 

Ønsker de at tjekke ind i lejlighed, åbner man Sivoy og tjekker gæstens navn, hvilken lejlighed de skal bo i samt om gæsten skal have morgenmad. 

Herefter følges gæsten hen til lejligheden. Her er det ok, at spørge ind til gæstens rejse hertil samt hvad der mon bringer dem til Tollundgaard. 

Information til gæsten

Åben døren for gæsten.

Infomere gæsten om lejligheden:

Lejligheden er et værelse m/ eget bad, the-køkken og spiseplads

Der er gratis internet i lejligheden. Her er ingen kode på. 

Der er ingen parkring foran lejligheden. Vi henviser til parkering på p-pladsen. 

Morgenmaden serveres i receptionsområdet fra kl. 08.15

Ønsk en god eftermiddag/aften. 

Ankomst udenfor åbningstid

Ved sen ankomst udenfor åbningstid sættes et skilt med navn i vinduet af lejligheden og lyses tændes over spisebordet. Hermed kan gæsten selv finde frem til lejligheden.

Kasseapparater og dankort maskiner

Vi har to kasseapparater. En til Golfklubben og en til Parken.

Golfklubbens kasse

Bruges kun til afregning af greenfee.

Vælg hvilken greenfee gæsten efterspørger. Tryk på valgte knap.

Ta' imod betaling via kort eller kontant.

Tryk på 'Total' og handlen er afsluttet.

Ønsker gæsten kvittering tryk hermed på 'Regning'.

Parkens kasse

Bruges til afregning af alt undtagen greenfee.

Det er vigtigt at taste solgte ydelser og varer i de korrekte grupper.

Ved betaling kan gæsten afregne med kort, kontant eller Mobilepay. Indtast på kassen hvilken betaling man modtager. Herefter er handlen afsluttet.

Mobilepay

Ved betaling via mobilepay er det vigtigt at I ser at transaktionen er gennemført. Gæsten skal vise displayet med beløbet og små bevægende figurer i baggrunden. Herefter er handlen afsluttet.

Dankortterminaler

Hver kasse har egen terminal. De er meget tæt på ens og fungere på samme måde.

For at betale via kort tast hermed på den grønne knap. Indtast beløb. Aflevere terminalen til gæsten. Gæstens kort føres tæt på terminalen.

Terminalen spørger ofte om PIN kode, som gæsten skal indtaste.

Herefter tryk på den grønne knap og en kvittering vil komme op.

Herefter er handlen afsluttet.

Tollundgaard Park Trail​

Tollundgaard Park Trail er en 5 km afmærket vandrerute rundt på Tollundgaard og de tilhørende 100 hektar. Vandreruten går rundt om Tollundgaard Put and Take, langs golfbanen, på tværs af oldtidens hærvejsforløb, imellem gravhøje og ud i Tollund Skov​. Denne naturskønne tur giver et godt indblik i området og vores aktiviteter.

​Ruten

​Tollundgaard Park Trail er en vandrerute, cykler frabedes på ruten.

Ruten går i privat skov derfor er færdsel kun i lyse timer.

Hunde er tilladt i snor.

Ruten er ikke handicapvenlig, dele af ruten er kuperet med blødt underlag.

Ruten er fremkommelig med barnevogn egnet til terræn.

Bær og frugter må plukkes og nydes på stedet, men ikke medtages.

Svampe må plukkes og hjemtages.

Folder

I vindfanget hænger der en folder med information og kort over ruten.

Send gerne denne med gæsterne som skal ud på ruten.

Put and take fiskesø​​

Regler

Der må kun fiskes med 1. fiskestang pr. fiskekort.

Der skal være betalt før ankomst til søen.

Der betales via ​mobilepay eller kontant ved fiskekassen ved ankomst til søen.

Forfodring er naturligvis forbudt.

Respekter andre, ingen høj musik ved fiskesøen.

Ingen fiskeaffald i skraldespandene.

Fiskearter

Regnbueørred, kildeørred, guldørred, aborre, brasen, græskarper, gedde, ål, skalle

Priser

Det koster 75kr pr time at fiske.

Der betales minimum for 3 timer

Betaling er på mobile pay 860 155 inden fiskestart.

Faciliteter

Der er toiletter på Tollundgaard i receptionens åbningstid. Udenfor åbningstid brug toiletterne på autocamperpladsen.

Det er muligt at overnatte på Tollundgaard, enten i vore lejligheder,

eller med autocamper på vores plads

Der er ikke renseplads.

​​

Udsætninger

Udsætninger annonceres på vores facebookside Tollundgaard Put and Take. ​ Vi udsætter primært regnbueørreder. Generelt så udsætter vi 100 kg. ørreder ca. pr. 27 fisker. Søen vil derfor aldrig være helt tom til sidste mand.

Golfshop​pen

Golfbolde, tees, golfhandsker, trolleys, golfbags, golfsko og masser af accessories kan købes på shopppen.

Det vil være oplagt at gå en runde i shoppen for at orientere sig.

Ofte skal gæster have hjælp til at finde en størrelse eller lign.

Alle varer i shoppen afregnes i kassen.

Åbningstider​

Golfshoppen er åben når receptionen er åben .

Ekspertise

Ring til Mikael, hvis gæsten skal have hjælp med noget konkret fra shoppen. ​

Bagskabe​

​Som medlem af golfklubben har man mulighed for at leje et bagskab til sit golfudstyr.

Pris

Der er to prisklasser på bagskabene. 

Et skab for neden koster kr. 500,- 

Et skab for neden koster kr. 700,- 

Ledige bagskabe

Pt. er der ingen ledige bagskabe til udlejning. 

Skabene opsiges løbende. 

​Medlemmer som ønsker et bagskab, kan komme på venteliste. 

Ventelisten er i mappen med 'Bagskabe' i køkkenet. 

Lene kontakter medlemmet når der er et skab ledigt til dem. 

Skovdrift

Tollundgaard er på 100 hektar. 

Vi prøver at forene juletræs, pyntegrønt og tømmerproduktion, golfbane og put and take sø med at også at være park og dejlig natur med høj biodiversitet. Dyrkning og vedligehold af skovdriften er et hjertebarn - især fra Mikael og Martin.

Salg af store juletærer

Vi sælger store juletræer til private, firmaer og boligforeninger.Vi udbyder i store juletræer i størrelserne 4 meter til 9 meter alle i nordmannsgran.​

Vi er Jyllands førende producent af store juletræer.

Vores målsætning indenfor de næste 5 år er at kunne tilbyde træer +10meter.

Alle vores store juletræer er fritstående og af god kvalitet.

Følg med i livet omkring dyrkningen af store juletræer på vores facebookside Tall Christmas Trees.

Her vil du også kunne se billeder af vores store juletræer.

Salg af ølbænke og havemøbler

Vi er pt. førende for salg af ølbænke. 

Ved salg af en ølbænk, henviser vi til at kunden udfylder formularen på vores hjemmeside. 

Øvrige spørgsmål og mål, levering mv. ses også på hjemmesiden og ellers send kunden i Mikaels retning. 

​Fotobibliotek

Vi har løbende brug for billeder og videoer fra selskaberne, området, minigolfen mv.

Brug gerne fem minutter på din vagt til at tage et par gode billeder.

Alle billeder sendes til Mikael eller Lene.

Forvent at billederne bliver delt og bruges til vores online platforme.

Greenfee & Golfbox.dk

Bruges til at bestille tider til greenfeespillere. Her kan man også se banestatus (aktivitet på banen)

Golfbox

Gå til www.golfbox.dk

Log ind via den blå "GOLFBOX" fane til højre på siden.

DGU nr: 173-9

Adgangskode: 1234Mette

Log ind

Der kommer et pop-up vindue med en meddelelse om, at der ulæste beskeder i din indbakke, her trykker du "ok".

Gå til fanen: Ressourcer

Her er kalenderen for tidsbestilling.

I kalender vil der være forskellige symboler på de bestilte tider

Farve- og symbolforståelse:

Rød = Dame

Gul = Herre

Blå = Junior

Firkant = 18 huller medlem

Cirkel =  18 huller gæst

Trekant = 9 huller medlem

Halvcirkel = 9 huller gæst

​Banestatus

Gå til ressourcer

Vælg hvilken dag i kalenderen du ønsker at se.

er fremgår det hvilken aktivitet der er på banen.

Bestil tid

I højre hjørne kan du vælge hvilken dato du ønsker at se/bestille tid til. Du kan bestille tid ca. to uger frem ad gangen. Ønsker gæster en tid længere frem, skal der laves en blokering.

Tryk på den ønskede tid.

Pop-up vindue åbner hvor oplysninger skal udfyldes.

Man må max gå fire gæster sammen på én tid.

Hvis gæsten er medlem af en anden klub trykker du "Dansk m/ medlemsnummer" under "Union".

Indtast herefter medlemsnummer under "Medlems. nr."

Markere om gæsten går 9 eller 19 huller.

Prisen for greenfee vil fremgå automatisk.

Herefter klikker du på "Bekræft uden scorekort-udskrivning"

Afslutter ved at trykke "Godkend"

Hvis gæsten ikke er medlem af anden klub vælger du "Anden, uden medlems nr." under "Union"

Bestil blokering

Vælg den ønskede dag, som blokeringen skal ligge på.

Tryk på "Indsæt blokering"

Nyt pop-up vindue åbnes.

Vælg starttid og sluttid for blokeringen.

Angiv Navn/arrangement under "Adminstrator information"

Tryk "Indsæt blokering"

​Flag & flagallé

Ved arrangementer i huset hejses flaget og flagallé. 

Flag

Det store flag findes i depotrummet.

udover flag i flagstangen skal der også sættes små flag i krukkerne ved parkeringspladsen. 

Der sættes 2-3 flag pr. krukke. 

Flagallé

Flagallé sættes langs Tollundvej. Start allé ved indkørslen til gården. 

Herefter sættes flag mellem træerne med ca. 5-8 meters mellemrum. 

Der sættes også to flag fra flagallé ved indgangspartiet/Hovedindgangen. 

Springvand

Tændes i teknikskabet ved at skubbe sikringen op. 

Springvandet skal være tændt fra solopgang til solnedgang. 

Husk at slukke springvandet, når du lukker Tollundgaard.

Danløn App

Alle timer registreres via Danløn App.

Timeregistering

Log ind i appen

Tryk på det røde + symbol

Vælg dato

Vælg type af vagt (cafevagt, sabbatår, servering, opvasker, golftræner)

Vælg mødetid og sluttidspunkt
​Sæt pause på 0 minutter

Swipe mod højre for at register tiden

Lønsedler

Alle lønsedler findes i Danløn App og i E-boks.dk

Driving Range

Poletter​

​På driving range står boldautomaten. Den skal have poletindkast. 

Poletter købes i receptionen. 

En kurv er ca. med 40 bolde til udslag. 

Boldene må kun bruges på driving range og put bane. 

Bolde fra automaten må IKKE bruges på golfbanen! 

Pris

1 polet til driving range kr. 25,-

10 poletter kr. 200,- 

Ekstra

På driving range er der måtter til udslag. 

Gæster kan tilkøbe en gummitee fra shoppen hvis de vil have boldene hævet ved udslag.

Gratis poletter

Der er 14 herre som spiller på Kvalifikationsholdet. De har frie poletter.
​Når de kommer og siger at de spiller på kval-holdet udleveres max to poletter ad gangen. 

Åbning af Tollundgaard

Alarmfrakobling

Tast 1509E

Frakobling af alle området 

Omstilling af telefon

Tast *73 Ring op

En telefonsvarer oplyser nu at telefonen er af stillet 

Lys, aircondition, TV & musik

Alt lys tændes på hoved sikringen i baren ved døren ud til køkkenet

På dage med arrangementer i huset tændes aircondition i festsalen. 

Den tændes via fjernbetjening som ligger nær aircondition eller sidder i køkkenet. 

TV skærm med billeder tændes. Tryk på Den røde knap. Vælg herefter HDMI4.

Musik tændes via iMac som står i baren. 

Vælg den ønskede playliste. Vi foretrækker roligt baggrundsmusik. 

Servering af morgenmad

Rundstykker varmes og kaffemaskines tjekkes. 

Rundstykker varmes i ovnen i 15 minutter ved 160 grader damp 2. 

Ved hver gæst stilles frokosttallerken, underkop, kniv og en serviet klar

Når gæsterne ankommer guides de til kaffeautomaten og tilbydes et glas juice. 

Morgenmadsplatten serveres ved bordet. 

​Smartplan

Tjek gerne smartplan via din telefon inden du møder ind på vagten. 

Under "Info" fremgår dagens aktiviteter og arrangementer 

​Køkkenpersonalet kan også informere om dagens program, 

Flag & flagallé

Alle flag og flagallé opsættes inden gæsterne ankommer.

Icloud kalender

Tjek kalenderen hver dag. Åben computeren og opdatere kalenderen. 

I kalenderen på computeren fremgår orange arbejdsopgaver til receptionspersonalet. 

Alle opgaver bør udfører på dagen. Er opgaven udført slettes opgaven fra kalenderen.
​Er opgaven ikke udført, flyttes den til næste dag. 

Morgenmad

​Morgenmad tilbydes til overnattende gæster og laves aftenen før servering. 

Det gælder både overnattende i autocamper og lejligheder.

Morgenmad skal altid forudbestilles, så vi kan forberede den aftenen før. 

Morgenmaden serveres i receptionsområdet alle dage fra kl. 08.15

Morgenmadsplatte - Klargøring morgenmad (2 pers.):

1 pålægspakke fra frost

4 skiver Mammen ost

6 smør, 2 smøreost, 2 marmelade,
2 Nutella, 2 honning

2 stk. hel frugt

4 både appelsin

2 skiver melon og/eller ananas

4 skiver Agurk, 3 tomater, 3 skiver peber

1 kiwi delt i to

1 håndfuld vindruer

Grøn pynt f.eks. dild, persille, ananaskirsebær mv.

Film omkring tallerken 

Morgenmadspakke i lejligheden (2 pers.)

Morgenmaden kan også indtages i lejlighederne. Dette er aktuelt hvis gæsterne har tidlig afrejse. 

Aftenen før sættes morgenmaden i køleskabet i lejligheden. Der tilføjes desuden følgende: 

Kaffe fra automat 1 pose kaffe, 4 The breve, 2 mælk, 2 sukker, 2 kaffefilter, 4 rundstykker og
​2 skiver rugbrød i en pose og 2 brikjuice

Servering på dagen

Rundstykkerne varmes i ovnen ved 180 grader damp 2 i ca. 11 minutter.
​Morgenmaden serveres med 4 lune rundstykker og 2 skiver rugbrød, 1 glas juice pr. person 

og fri adgang til varme drikke fra kaffeautomaten. 

Fadølsanlæg

Skift fustage

For at koble en fustage af anlægget skal du trippe håndtaget på tilkoblingen op.

Det er vigtigt at den er helt oppe, så kulsyre ikke står ud. Drej herefter koblingen af fustagen.

Fjern plastlåget på fustagen, ved at knække det af.

På en koblingen er der to hakker og to slidser. De to slidser skal fange de to hakker på fustagen.

Drej en kvart omgang med uret og tryk håndtaget ned for komplet tilslutning af fadølsanlæg og fustage.

Herefter skal du ind i det hvide skab med de tre reagensglas.

Glas til venstre er Carlsberg, midten er Blanc og til højre er Tuborg Classic.

Den fustage du har skiftet vil reagensglasset være tom. Glasset fyldes ved at holde den hvide prop i toppen inden. Hold proppen inde indtil glasset er fyldt med køl og kulsyre.

Tjek herefter at den hvide bold i glasset fylder op til toppen. 

Pres den sorte knap ind i bunden på reagensglasset for at skubbe bolden op.

Tjek kulsyre

Tjek herefter at der er kulsyre på anlægget. Kulsyremåleren skal ligge mellem 0-50 bar. Er kulsyren på 0, skifter du kulsyren. Luk kulsyren på toppen af flasken. Herefter skurer du tilkoblingen af og sætter en ny flaske på.
​Når den nye flaske er på kan du lukke op for kulsyren ved at åben flasken.

Tjek trykket ​

Ved siden af kulsyremåleren sidder de tre målere for trykket på fadølsanlægget.

Trykket skal på alle tre målere ligge på ca.2,4 bar. Trykket kan ændre sig hvis temperaturen i rummet ændre sig.

For at ændre trykket drejes der hvor "Micro Matic" logo er.

Tjek derfor ofte om trykket er korrekt.

​Tomme fustager

Husk altid at flytte tomme fustager ud afhentning.

Stil også nye fustager klar ved anlægget, så hjælper det din kollega næste gang der skal skiftes fustage.

​​

Rengøring af lejligheder

​Lejlighederne skal altid stå pæne, velholdte og rene.

Overnattende gæster betaler for lejligheden og servicen, så det er vigtigt at gæsterne føler sig velkommen

og giver en pæn vurdering af stedet efter besøget.

Rengøringsliste

Rullegardiner trækkes fra

Brugt sengetøj og håndklæde fjernes

Nye håndklædepakke ligges på bordet

Aftørring af vindueskarme

Aftørring af spisebord og stole

Aftørring og pæn placering af vaser med blomster, bog om Tollundgaard og fjernbetjening

Aftørring af køkkenbordplade og skabslåger

Aftørring af armatur og køkkenvask

Tømning af skraldespand og vaskeskab for skrald - Ny pose i skraldespanden

Ny klud og rent viskestykke i vaskeskab

Gennemgang af skabe for service. Der skal være service til 4 pers.

Rede sengen med sengetæppe. Dyner foldes på midten og ligges pænt. Pude puffes og ligges pænt

Rullemadras tjekkes for pletter og snavs

Rent sengetøj ligges på sengen

Tøjskabet tjekkes for efterladenskaber og bøjler hænges pænt

Sengelamper indstilles med lys nedad

Radiator stilles på normalvarme ved punkt 2

Toilet rengøres og efterlades med en sjat wc-rens i kummen

Aftørring af brusearmatur

Opfyldning sæbedispenser ved bruser og håndvask

​Aftørring af bordplade, håndvask og spejl

Aftørring af vindue og vindueskarm på badeværelse - Gardiner trækkes fra

Madamepose tømmes og ny indsættes

Grundig støvsugning af hele lejligheden - Kig op for spindelvæv

Støvsugning af gulvmåtte ved indgangen.

Gulvvask efter behov

Opvaskemaskine i køkkenet

Tændes efter behov. Hvis der er arrangementer i huset tændes opvaskeren om morgenen.

 Er der stille i huset skyldes alt opvask op og sættes i bakker. 

Alt opvask skyldes grundigt inden det kører igennem maskinen.

Tænd opvaskeren

Tænd opvaskeren ved at trykke på den runde knap i midten. Herefter kommer der grønt lys i knappen. 

Når knappen er hel grøn er opvaskemaskinen klar til brug. 

Maskinen kan køre på tre programmer: Kort, mellem og lang. 

Programmer

Kort program bruges til hurtig vask af skyllet serverice

Mellem program bruges til vask af service, gryder og diverse 

Langt program bruges til vask af glas og bestik. 

Vask af glas

Ved arrangementer vaskes glas til sidst når vandet er blevet skiftet. 

Skift vand i maskinen ved at holde den runde knap inde, luk låget langsomt ned imens. 

Maskinen tømmes og når den runde knap går ud. er maskinen tom og slukket. 

Tør maskinen af langs kanterne og skyl filter nede ved vandet. 

Tænd herefter maskinen igen. Den fyldes nu på ny. 

Når den runde knap lyser grøn er maskinen klar til vask af glas. 

Alle glas skal pudses efter vask. 

Sluk opvaskeren

Hold den runde knap inde mens du langsomt lukker maskinen.
​Maskinen tømmes og når den runde knap går ud, er maskinen tom og slukket.

Tør maskinen af langs kanterne og skyl filteret. 

Afspænding og opvaskemiddel

Løft til tider på dunken med opvaskemiddel og afspænding for at se om den er tom.

Ved tomme dunke udskiftes de med nye. 

​Kaffemaskinen

I receptionen står en kaffemaskine til vores gæster. Maskinen kan brygge sort kaffe, the, chokolade og kaffespecialiteter. Gæsterne afregner med betaling i kassen.

Rengøring af kaffemaskinen

Maskinen skal rengøres hver eftermiddag, så den er klar til morgenmadsgæster dagen efter.

Når maskinen rengøres fjernes alle aftagelige dele. Alt vaskes enten i hånden eller maskinen.

Herefter er det vigtigt at alt tørres grundigt af inden delene sættes tilbage i maskinen.

Efter rengøring opfyldes maskinen med kaffe, chokolade, sukker og mælkepulver.

Sortering af tomme flasker

Vi sorterer alle flasker i pant og glas. Vi sortere i fire kategorier.

Dåser og plastflasker

Alle dåser og plastflasker med pant samles i store sække.

F.eks. øldåser, sodavandsdåser, 0,5 liters plastflasker og 1,5 plastflasker

Glasflasker med pant

F.eks. juiceflasker, Bøllingsø flasker,

Sodavands- og øl flasker

Carlsberg produkter som kommer i pantkasses sorteres i kasser. Dvs. sodavandsflasker i røde sodavandskasser og flaske øl i grønne ølkasser.

Glasflasker uden pant

F.eks. Cocio flasker, vinflasker og glas med madvarer.

Autocamperpladsen

Vi har åbent hele året. Det er ikke muligt at reservere plads inden ankomst. 

Faciliteter på autocamperpladsen

Mulighed for tilslutning til el

Tømmestation til tømning af spildevand og kemisk toilet

Mulighed for påfyldning af drikkevand

Adgang til baderum og toilet hele døgnet

Pladsens underlag er bærende stabilgrus

Der er ikke restriktioner på længden af autocamperen

Priser

​Pr. overnatning i autocamper ​kr. 150,-​

Tilslutning til el pr. dag kr. 20,-

Tilkøb morgenmad i receptionen kr. 75,- pr person

(fra april til oktober. Forudbestil senest kl. 18. dagen før)​

Prisen er inkl. tømning af spildevand, opfyldning af drikkevand, adgang til baderum og toilet.

Betalingsanvisning

Der kan betales kontant eller med Mobilepay for overnatning på pladsen.

I receptionens åbningstid kan der betales med kontanter, Mobilepay samt kort

Velkomst til gæster

Gæster imødekommes altid med et 'Hej' og et smil.

Mange autocampergæster kan godt lide at kigge sig omkring. Det er de altid velkommen til. Hvis I falder i snak, kan det give mening at anbefale gæsterne at gå Tollundgaard Park Trail. Send kortet med dem fra indgangspartiet.

 

Minigolf

Tollundgaard minigolf åbnede april 2022. Tollundgaard Minigolf er et rigtig smukt hjemmelavet 18 hullers anlæg. Baneanlægget er muret op i tusindvis af brosten og kampesten og tilplantet med blomster og buske. Imellem hullerne er stierne støbt af beton.

Information om banen

Minigolfbanen er en såkaldt Minigolf Open Standard bane (MOS-bane). Særligt for disse baner er underlaget af kunstgræs.

Minigolfbanen er hjemmelavet og hullerne har navne fået navne, hvor vi har fundet inspiration i lokalhistorien "Tollundmandens Pine", "Isranden", "Hærvejens Fare" og så videre. Forhindringerne på hullerne er lavet af kampesten og ting fra gårdens gemmekasse, såsom gamle staldvinduer og en gammel gødningsspreder. 

Alt dette er med til at gøre minigolfbanen unik.

Åbningstider

Tollundgaard minigolf er åbent for alle.

Sæsonen for minigolf starter i april måned og frem til efterårsferien. 

Uden for sæsonen er banen åben i weekenden. 

Vigtigt​

Der er ikke tidsbestilling.

Egne medbragte drikkevarer er ikke tilladt.

Entrépriser

Pris pr. person kr. 70,-

10-turskort kr. 600,-

Sæsonkort fra 1/3-22/10 kr. 1000,-

Sæsonkort fra 1/6-22/10 kr. 700,-

Rengøringsvogn​

​Der er en fælles rengøringsvogn til rengøring inde på Tollundgaard samt lejlighederne. 

På vognen er der det mest nødvendige til en almindelig rengøring. 

Opfyldning og oprydning

Alle sæber og rengøringsartikler kan opfyldes fra lager. 

Tager man det sidste af f.eks. cremesæben, skal man give besked til Lene herom. Læg en bestillingsseddel på kontoret.

Vognen holdes ryddeligt og pæn. Der er mange som deler om vognen, så det er rart altid at møde ind til en rengøringsvogn uden skrald, beskidt sengetøj mv. 

Begynderhold

På Tollundgaard starter der begynderhold 3 gange om året.

Start april måned, medio maj måned og medio august måned.

Starttider for begynderholdene offentliggøres løbende på hjemmesiden.

Om kurset

Vi håber selvfølgeligt at begynderkurset ender ud med et medlemskab af Tollundgaard Golfklub, men det er ikke et krav, for at deltage på begynderkurset.

Begynderkursus + medlemskab af en dansk golfklub giver DGU-kort.

Et begynderkursus på Tollundgaard består af 5 lektioner a 2,5 timers varighed, som indeholder slagtræning og teori.

Et begynderhold består af op til 8 deltagere.

Som udgangspunkt, så følger man programmet for sit eget hold, er man lejligheds forhindret i at komme til en lektion, så er det muligt at tage den manglende lektion, sammen med et af de andre hold.

Pris​

Pris pr. deltager på kursus er kr.1000,-

Beløbet betales i receptionen inden start på kursus.

Det er muligt at låne golfudstyr gratis, så længe man deltager på begynderkursus.

Prisen inkluderer en bog om golfregler.

​Tilmelding

For tilmelding til begynderhold, udfyld formularen på vores hjemmeside.

For spørgsmål om begynderhold, ring til Mikael eller Lene

DGU kort og medlemskab

Når begynderen melder sig ind i klubben har man fri adgang til golfbanen og Tollundgaard Golf Klub som hjemmeklub. Det begynder at man også kan deltage i tuneringer her på Tollundgaard. Man kan også booke tid til at spille på andre baner. Melder man sig ikke ind i klubben kan man kun spille som greenfee spiller i klubben og skal dermed afregn greenfee ved hvert besøg.

Et medlemskab koster kr. 3300,- pr. år. Skæringsdatoen går fra 1/9-31/8.

Ved indmeldelse sendes DGU kortet pr. post til hjemmeadressen.

Hærvejen

Vi ligger placeret perfekt både for for hærvejsvandrere og hærvejscyklister.

Hærvejsvandreruten passerer forbi i skoven, og Tollundgaard ligger ​ca. 800m fra vandrestien.

Vi er her et oplagt stop imellem Thorning og Vrads​.

Cykelruten kommer igennem Funder Kirkeby, 1 km. fra Tollundgaard

Vi er her et oplagt stop imellem Viborg og Jelling​

Overnattende gæster fra Hærvejen

En del gæster booker direkte igennem os og planlægger selv der rute. 

Der er også nogle gæster som booker igennem Vagabond Tours, hvor vi efterfølgende manuelt laver bookingen i Siavoy. Hvis der er noget ekstra vi skal forholde os til i forhold til reservationen vil det fremgå i Siavoy. 

Facebook og Tollundgaard.dk

​Meget information findes på vores hjemmeside og Facebook. 

Ta' gerne et kig på siden og bliv opdateret hvad der sker herude via Facebook. 

Vi laver ca. to-tre oplæg om ugen på Facebook, så nyheder og andet godt er at finde her. 

​Tollundgaard Golf Park

100 hektar med park, søer og skov.

Naturskønt, rekreativt, folkeligt med gode aktiviteter.

Brug os til luft i hverdagen, hygge i weekenden og til livets store fester

KONTAKT

86 85 10 08

E-mail: golf@tollundgaard.dk

Følg livet på Tollundgaard på​

FIND OS HER

Tollundgaard Golf Park

Tollundvej 3
8600 Silkeborg

CVR: 29844062

OVERNATNING

TIDSBESTILLING TIL GOLF